Post by Llaine Uchiha on Sept 15, 2006 15:32:45 GMT 1
Navn: Llaine Uchiha
Kælenavn: ikke endnu
Alder: 15
Lands by: Konoha
Klan: Uchiha
Forældre: Akira og Hiroshi Uchiha
Søskende: Yodt Uchiha, Storebror 19.
Udseende: Hendes hår er sølvhvidt og går til hofterne. Hun er normal gennemsnitshøjde af en på sin alder. Hun har høje kindben, smalle læber og grå øjne. Huden er lys og hun har pæne former. Hendes kropsbygning er hverken særlig kraftig eller særlig lille mest bare en normal mellemting og hun er slank uden at være spinkel.
Jutsu 1: Illusion Harmony
Jutsu 2: Combination Transformation - Jp: Konbi Henge - Henge.
jutsu 3:
jutsu 4:
Styrke: Hendes sharingan, hun er hurtig, smidig og intelligent
Svaghed: Hun er ikke nær så fysisk stærk som så mange andre.
Kæledyr:
Baggrund: Llaine levede og voksede op med sine forældre i Konoha. Hun lærte som lille at gå, spise med ske og alt det som små børn nu ellers skal lære. Nogle år efter begyndte hun at interessere sig for de forskellige ninja-våben, kunaiis og shurikens hvilket hendes far med største fornøjelse hjalp hende med hver dag indtil hun blev gammel nok til at komme i skole og selv derefter gav han gerne en hånd til med hendes trænning. Når hendes far ikke havde tid hjalp hendes ældre bror som hun holdt mere af end nogen anden. Kort før hun blev genin begyndte der at opstå problemer. Kun få dage efter at hendes far var taget af sted på en mission blev hendes mor meget syg. Lægerne kunne ikke gøre noget for de kunne ikke finde ud af hvad hun fejlede, hun græd bare konstant, var bange, så forfærdelige syner. Halvdelen af tiden genkendte hun ikke Llaine når hun kom og besøgte sin mor. Til sidst sov hun ikke, hun spiste ikke og da hendes krop ikke kunne mere efterkom den hendes ønske om at dø som hun grådkvalt havde tigget om meget af tiden.
Hendes far vendte hjem men sagde ingenting. Han græd ikke men han lod heller ikke til at bemærke Llaine. Han så aldrig rigtig til hendes side og når han gjorde var det som om han alligevel ikke bemærkede hende. An trænede heller aldrig med hende mere eller gad se til hvis hun havde lært nogle nye jutsu’er eller noget andet. Han rystede bare på hovedet og vendte ryggen til hende. Hendes bror gjorde det samme, blev indelukket og virkede ligeglad. Hun var den mindste og der blev sjældent lagt mærke til hende, få gange havde hun spurgt hvorfor de aldrig ville høre til hende men Yodt havde bare råbt af hende at hvis hun havde støttet mor ordentligt ville hun have overlevet og at det hele var hendes skyld. Hun havde ikke været stærk nok til at hjælpe nogen som helst, hun havde ikke kunnet gøre noget for at hjælpe sin mor og det var det værste ved det hele. Hun spurgte aldrig igen og håbede bare på at tingene ville blive bedre med tiden selvom hun ikke kunne lade være med at bebrejde sig selv de seneste begivenheder. En dag rejste Yodt væk uden et ord og det tog hårdt på Llaine.
En dag kunne hun ikke holde det ud længere og hun valgte at flytte ind på Hotel Hana. Hendes far havde bare trukket på skuldrene som en hentydning til at hun kunne gøre som hun ville, så det gjorde hun også.
Andet:
Kælenavn: ikke endnu
Alder: 15
Lands by: Konoha
Klan: Uchiha
Forældre: Akira og Hiroshi Uchiha
Søskende: Yodt Uchiha, Storebror 19.
Udseende: Hendes hår er sølvhvidt og går til hofterne. Hun er normal gennemsnitshøjde af en på sin alder. Hun har høje kindben, smalle læber og grå øjne. Huden er lys og hun har pæne former. Hendes kropsbygning er hverken særlig kraftig eller særlig lille mest bare en normal mellemting og hun er slank uden at være spinkel.
Jutsu 1: Illusion Harmony
Jutsu 2: Combination Transformation - Jp: Konbi Henge - Henge.
jutsu 3:
jutsu 4:
Styrke: Hendes sharingan, hun er hurtig, smidig og intelligent
Svaghed: Hun er ikke nær så fysisk stærk som så mange andre.
Kæledyr:
Baggrund: Llaine levede og voksede op med sine forældre i Konoha. Hun lærte som lille at gå, spise med ske og alt det som små børn nu ellers skal lære. Nogle år efter begyndte hun at interessere sig for de forskellige ninja-våben, kunaiis og shurikens hvilket hendes far med største fornøjelse hjalp hende med hver dag indtil hun blev gammel nok til at komme i skole og selv derefter gav han gerne en hånd til med hendes trænning. Når hendes far ikke havde tid hjalp hendes ældre bror som hun holdt mere af end nogen anden. Kort før hun blev genin begyndte der at opstå problemer. Kun få dage efter at hendes far var taget af sted på en mission blev hendes mor meget syg. Lægerne kunne ikke gøre noget for de kunne ikke finde ud af hvad hun fejlede, hun græd bare konstant, var bange, så forfærdelige syner. Halvdelen af tiden genkendte hun ikke Llaine når hun kom og besøgte sin mor. Til sidst sov hun ikke, hun spiste ikke og da hendes krop ikke kunne mere efterkom den hendes ønske om at dø som hun grådkvalt havde tigget om meget af tiden.
Hendes far vendte hjem men sagde ingenting. Han græd ikke men han lod heller ikke til at bemærke Llaine. Han så aldrig rigtig til hendes side og når han gjorde var det som om han alligevel ikke bemærkede hende. An trænede heller aldrig med hende mere eller gad se til hvis hun havde lært nogle nye jutsu’er eller noget andet. Han rystede bare på hovedet og vendte ryggen til hende. Hendes bror gjorde det samme, blev indelukket og virkede ligeglad. Hun var den mindste og der blev sjældent lagt mærke til hende, få gange havde hun spurgt hvorfor de aldrig ville høre til hende men Yodt havde bare råbt af hende at hvis hun havde støttet mor ordentligt ville hun have overlevet og at det hele var hendes skyld. Hun havde ikke været stærk nok til at hjælpe nogen som helst, hun havde ikke kunnet gøre noget for at hjælpe sin mor og det var det værste ved det hele. Hun spurgte aldrig igen og håbede bare på at tingene ville blive bedre med tiden selvom hun ikke kunne lade være med at bebrejde sig selv de seneste begivenheder. En dag rejste Yodt væk uden et ord og det tog hårdt på Llaine.
En dag kunne hun ikke holde det ud længere og hun valgte at flytte ind på Hotel Hana. Hendes far havde bare trukket på skuldrene som en hentydning til at hun kunne gøre som hun ville, så det gjorde hun også.
Andet:
